Der er mange ting som du kan gøre, for at blive bedre til håndbold. Hvad du helst præcist kan gøre som håndboldspiller, vil jeg svare på i denne artikel. Jeg har samlet alt det bedste af mine erfaringer, som jeg ville ønske jeg vidste, hvis jeg skulle starte helt forfra med håndbold.
Det er dit ansvar
Du skal huske at det er dit eget ansvar, hvis du ønsker at blive bedre til håndbold. Det er dig som skal sætte den ene fod foran den anden hver dag, hvis du gerne vil på første holdet en gang i fremtiden. Sådan er det med rigtig mange andre ting her i livet. Det er dit ansvar at tingene kommer til at ske.
Kom altid til håndboldtræning
Der er en ting håndboldtrænere kigger meget på hos håndboldspillere, når de laver deres trup i håndbold. Det er om håndboldspillerne kommer til håndboldtræning. Håndboldspillere der altid kommer til håndboldtræning bliver bedre på sigt, end håndboldspilleren der er noget bedre pt, men aldrig kommer til håndboldtræning. Hvis du gerne vil på første holdet hurtigst muligt, skal du altid komme til håndboldtræning.
Kom gerne til håndboldtræning i god tid, så du er klar inden håndboldtræningen starter. Bliv gerne lidt tid efter håndboldtræning. Det viser at du gerne vil håndbold, og det er så noget håndboldtræneren holder øje med.
Undgå skader
Du skal undgå skader i håndbold så meget som muligt. Især alvorlige skader da det nemt kan sætte en stopper for din karriere i håndbold. Det er derfor vigtigt at du forebygger skader i håndbold så meget som muligt. Her er der en lille liste med punkter, som er gode at huske, så du kan forebygge skader i håndbold.
- Sund kost er vigtigt, da gør kroppen sund og stærk.
- Drik massere af vand i løbet af dagen 3-5 liter.
- Hold dig altid i fysisk form(god kondition, lav fedtprocent).
- Lav en masse skadesforebyggende træning. Især til skulderen og lysken.
- Husk at træne bagkæden som håndboldspiller.
- Søvn er vigtigt(sov mindst 8-10 timer hver dag).
- Træn dine mavemuskler, så du kan få en stærk core.
- Få styr på dine hverdagssko og håndboldsko. De skal sidde ordenligt, og de må gerne være af god kvalitet, så du ikke får fod, knæ, hofte eller rygproblemer.
- Spil altid med lyskenbukser og kompressions sleeves til arme og læg kompression.
- Hvis du har ondt i kroppen, er det bedst at stoppe fremfor at spille videre.
- Allier dig med en fysisktræner eller en fysioterepeaut, så du kan blive tjekket fysisk regelmæssigt. Få gerne flere personer til at kigge på dig, så du har flere vurderinger at tage udgangspunkt i.
Bliv klogere på håndbold
Som håndboldspiller er det godt at arbejde på at blive klogere, så du kan blive mere effektiv i det du laver. Du kan fx arbejde på at blive mere effektiv i din kommunikation, og her er der en god hjælp, hvis man har godt styr på håndboldreglerne eller aftalerne, som man kan lave i forsvar og angreb. Det er altid godt lige først at sætte sig nogle mål, så du går efter noget specifikt, som du gerne vil lære mere om.
Jeg har lavet en liste med punkter, som kan give dig noget inspiration til, hvad du kan blive klogere på som håndboldspiller, og hvordan du kan blive klogere som håndboldspiller.
- Læs en masse bøger om håndbold og om emner der relaterer sig til håndbold. Det kan fx være: håndboldtræning, håndboldkamp, håndboldregler, håndbold taktik, fysisktræning, løbetræning, styrketræning, kost og ernæring, sportspsykologi, skader. Du kan finde rigtig meget viden på internettet. Du kan fx læse en masse her på haandboldnationen.
- Tag til konferencer, kurser og lign. Jeg tog fx en kursus hos team Danmark i kost og ernæring i sin tid, som lærte mig en helt masse om, hvordan man bør spise som en elite håndboldspiller.
- Se en masse video om håndbold eller om emner der relaterer til håndbold. Det er fx rigtig godt at se en masse håndboldkampe, så du kan blive klogere på spillet.
- Stil en masse gode spørgsmål til trænere eller håndboldspillere der er dygtige end dig selv. De har tit en masse gode erfaringer, som de med glæde vil give videre.
- Undervis andre i håndbold. Det er en god måde at blive klogere på i håndbold. Her er det oplagt at tage et trænerjob. Du kan fx også undervise dine venner, familie eller andre du møder på din vej, hvis de har nogle spørgsmål om håndbold.
- Skriv om håndbold. Jeg har selv blevet meget klogere på håndbold efter jeg startede haandboldnationen.dk i sin tid. Du kunne fx starte din egen håndbold blog, hvor du skriver om dine erfaringer med håndbold.
Hav styr på lektier, skole, arbejde osv
Hvis du gerne vil på første holdet i håndbold, er det godt at have styr på alt det andet, som du laver ud over håndbold. Det kan fx være dine lektier, hvis du går i skole. Det kan også være et arbejde, hvis du er færdig med skole. Hvis du har styr på disse ting, er det nemmere at fokuserer på håndbold. Det gør dig til en langt bedre håndboldspiller på sigt. Det er fx for dumt at sidde med dansk aflevering hele natten, da det går ud over din søvn. Det kan resultere i at du spiller dårligt til næste håndboldtræning, fordi du ikke har sovet nok.
Jeg husker tydeligt min tid på gymnasium, hvor jeg spillede rigtig meget håndbold ved siden af. Her fandt jeg hurtig ud af, at det er vigtigt at man er effektiv på skolen. Så skal man ikke bruge så meget tid på lektier osv efter skole. Derudover er det vigtigt at man laver afleveringer så hurtigt som muligt, så det ikke hober sig op med opgaver.
Jeg gik i en sportsklasse på gymnasium, og det kan jeg varmt anbefale, hvis du spiller meget håndbold. Her mødte vi sent hver tirsdag og torsdag, så vi kunne morgentræne. Derudover var lærerne rigtig gode til at planlægge afleveringer osv i forhold til træning og kampe.
Find dine styrker
Et andet godt råd er at du finder ud af, hvad du egentlig er god til som håndboldspiller, og hvor dit potentiale ligger. Her kan du fx starte med at kigge på, hvilken position du spiller på håndboldbanen. Passer den position til dig på længere sigt? Det er noget du selv bør tænke, og her er det vigtigt at du også får noget feedback fra andre personer. Det kan fx være din håndboldtrænere eller en talenttræner, som er vant til at udvikle håndboldspillere.
Jeg blev fx anset som en fløjspiller i starten, da jeg ikke havde en særlig god fysik. Jeg var en meget let håndboldspiller, og jeg er ikke særlig høj en håndboldspiller. Jeg er 189 cm den dag i dag, og det er ikke alverden, når man kommer op på højere niveau. Jeg er heller ikke vanvittig god teknisk, så jeg kunne godt se at det på længere sigt ikke ville give så meget mening at blive fløjspiller.
Jeg blev hurtigt klog på kost og ernæring og fysisktræning i min håndboldkarrie. Det gjorde at jeg på kort tid fik udviklet en god fysik som håndboldspiller. Det skal siges at jeg arbejdede rigtig hårdt med fysisk træning i denne periode. Jeg brugte mange timer med vægtene, men det gav så også potte, da jeg fysikken hjalp mig meget på håndboldbanen.
En bedre fysik betød at jeg kom så til at spille en masse højre back, hvor jeg også fik lov til at dække op på backen. Senere fik jeg udviklet min fysik endnu mere, og jeg kom så til at spille mere playmaker, hvor jeg også dækkede op i midterforsvaret. Grunden til denne udvikling er sket for mig, er at jeg er rigtig god til den fysiske træning i håndbold. Det er min stærke side.
Da jeg er stærk fysisk, bruger jeg selvfølgelig også min fysik, når jeg spiller håndbold. Jeg spiller meget tungt, hvor jeg laver eksplosive bevægelse i mand mand spillet. Jeg laver mange gennembrud i løbet af en håndboldkamp, hvor jeg afslutter tæt på modstanderen. Jeg laver fx ikke mange skud udefra 10 meter, da jeg ikke er så høj en håndboldspiller. Det er ikke min stærke side.
Jeg gør hele tiden det jeg er god til, og det gør det nemmere for mig at holde et højt bundniveau. Det er vigtigt at man hele tiden præsterer, hvis man gerne vil være med på det højeste niveau. Derfor skal man gøre det man er god til. Man kan hurtigt svinge meget i niveau, hvis man ikke holder sig til planen, og man ikke gør det man er god til.
Det siges at det ikke er nemt at finde frem til hvad man er god til. Især hvis man ikke har så meget erfaring med håndbold. Så er det med at tage handsker på, hvor du så får prøvet noget forskelligt. Få dig nogle erfaring med håndbold, og så kan du på længere sigt holde øje med hvad der virker og hvad der ikke virker. Det bedste sted at eksperimentere med håndbold er det til håndboldtræning.
Valg af håndboldklub
Som håndboldspiller er det også vigtigt at tænke over, hvilken håndboldklub man spiller i. Hvis du gerne vil op på højeste niveau, skal du på sigt spille et sted, hvor der er mulighed for at komme op at spille på højeste niveau.
Jeg startede fx med at spille i st. Brøndum IF. Senere kom jeg til en lidt større klub Skørping IF. Senere tog jeg til Aalborg KFUM som er en endnu større klub. Jeg begyndte så at træne lidt med inde i Aab håndbold, men jeg kom ikke på deres hold i første omgang. Jeg skiftede senere til Nøvling IF, som havde et hold der var et niveau højere end Aalborg KFUM. Jeg kom så efter kort tid ind på holdet i Aab håndbold, som var et niveau endnu højere. Her fik jeg så en masse gode erfaringer, hvor jeg også fik lov til at træne med Aab håndbolds ligahold i perioder, hvis de manglede spillere til træning. Aab håndbold blev så lavet om til Aalborg håndbold, som du kender den dag i dag.
Det jeg ligger mest vægt på som håndboldspiller, når jeg skal vælge klub, er hvor gode spillerne og trænerne er til at træne håndbold. Hvis der er god håndboldtræning i en håndboldklub, ved jeg at jeg vil udvikle mig meget på sigt i denne håndboldklub. Det er til håndboldtræning at man udvikler sig mest som håndboldspiller.
Jeg kiggede selvfølgelig også på, om jeg kunne få noget spilletid, men det vigtigste for mig har altid været håndboldtræningen. Hvis man træner godt og hele tiden udvikler sig, skal man nok få noget spilletid på længere sigt.
Det er selvfølgelig lidt noget andet, når man en dag står side om side med verdensklasse håndboldspillere. Her kan det godt være at niveau er så højt, at man overhovedet ikke får noget spilletid i længere perioder. Her må man så vurdere om man skal skifte til en lidt mindre klub, hvor man så kan få noget mere spilletid. Det er ikke noget jeg har erfaringer med endnu, så det er ikke noget jeg kan svare på.
Hvis man er ung, vil jeg helt klart anbefale at man finder klubber, som går meget op i håndboldtræningen. Her har jeg lavet en liste med punkter, som kan hjælpe dig med at finde frem til om håndboldklubben er det rigtige valg.
- Der skal være et godt program til håndboldtræning. Kig efter om der er fysisktræning, teknisktræning, forsvarstræning, angrebstræning, målmandstræning, taktisktræning.
- Trænerne skal være dygtige. Her kan du kigge hvilke resultater trænerne har haft med tidligere hold, og om de har en håndbold træneruddannelse.
- Der er god kemi mellem spillere og trænere. Folk kommer for at spille håndbold og for at hygge sig. Faresignaler er mange konflikter internt på holdet, og det skal du holde dig langt væk fra.
- Kig på hvor mange håndboldbaner og håndboldhold klubben har. Find gerne et klub hvor der er mange håndboldbaner og mange håndboldhold, så har du altid muligheden for at rykke et eller flere hold op. Når der flere håndboldbaner, er der bedre muligheder for at træne.
- Kig også efter om der er gode muligheder for fysisktræning. Er der gode løberuter i nærheden og er der mulighed for styrketræning i klubben.
- Kig også på hvor langt der er til håndboldklubben. Desto kortere du har til håndboldklubben desto bedre. Der er træls i længden at skulle køre langt til og fra håndboldtræning hver gang.
- Kig efter om der er håndboldtræning flere gange om ugen. Prøv at finde en håndboldklub der træner mindst 3 gange om ugen.
- Kig efter om håndboldklubben har en aftale med større håndboldklubber. Jeg valgte fx at spille i Aalborg KFRUM og Nøvling IF, fordi de har en aftale med Aalborg håndbold, som gør at man nemt kan skifte frem og tilbage mellem klubberne uden at få en lang karantæne.
- Kig efter hvad ambitionsniveuaet er blandt spillere og trænere. Det skal helst matche dit eget ambitionsniveau, så i har de samme mål. Hvis du fx gerne vil op og spille på højeste niveau, er det dumt at spille på et hold, hvor størstedelen af spillerne går i byen dagen før kamp, så de spiller med tømmermænd.
Jeg håber du kunne bruge det
Det var lige hvad jeg kunne komme på i denne omgang. Der er selvfølgelig mange andre ting, som du kan gøre som håndboldspiller, hvis du ønsker at blive bedre. Du er velkommen til at læse alle de andre artikler her på haandboldnationen.dk. Jeg vil løbende opdatere med nye artikler. Du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev i højre side, hvis du gerne vil have besked, når der kommer nyt indhold på haandboldnationen.dk.
Hvis du har andre tips til at komme på hurtigere på førsteholdet i håndbold, må du meget gerne skrive en kommentar med dine tips i kommentarfeltet. Du er også velkommen til at dele artiklen på de sociale medier. Det kan du nemt gøre herunder.