Ledlæbe skade i skulder er rigtig træls at døje med som håndboldspiller. Det er noget som nemt kan sætte en stopper for håndboldkarrieren. Jeg har selv været så uheldig at rive skulderen af led. Det skete ved at jeg tacklede en modspiller, hvo jeg fik hele hans kropsvægt presset mod min skulder, så den gik ud skulder ud af led. Skulderen hoppede hurtigt på plads igen, og det gjorde ikke rigtig ondt, da jeg selvfølgelig var godt opvarmet. Det var først bagefter jeg kunne mærke der var et eller andet galt. Dagen efter skulle jeg spille kamp, men armen var helt død. Jeg var virkelig overrasket, for der var slet ingen kræfter i den. Jeg fik straks en fysioterapeut til at se på skulderen. Han mente det bare var en indre blødning, men det vidste sig, at jeg havde fået en ledlæbe læsion. Det var en slags trævler, som sad og irriterede inde i skulderen. Skulderen skal vel køre frit, og når nogle små trævler presser på, gør det ondt.
Kikkertoperation i skulder
Lægen sagde, at den var gal med ledlæben i skulderen, og at der sad noget “snask”, som skulle fjernes ved en kikkertoperation i skulderen. Jeg blev kort tid efter indlagt på sygehuset til operation. Det første jeg skulle på sygehuset var at skifte tøj. Jeg fik en speciel trøje der kunne åbnes ved skulderen. Kort tid efter kom narkoselægen ind, da jeg skulle under fuldbedøvelse. Et par timer senere var lægen klar, og jeg blev først ind i operationsrummet. I mit tilfælde skulle jeg opereres i en stol, så lægen nemmere kunne arbejde med skulderen. Jeg snakkede lidt med lægen derinde, og blev derefter bedøvet. I mit tilfælde fik jeg lavet 2 små huler foran og bagpå skulderen, hvor lægen rensede skulder fra. Efter operationen blev jeg kørt tilbage på opvågningsstuen. Et par timer senere blev jeg sendt hjem med en ordenligt gang smertestillende medicin og armen i slynge. Armen er rigtig øm efter sådan en operation, og derfor skal man passe godt på sig selv, og holde kroppen i ro.
De første par uger efter kikkertoperationen
Havde jeg ondt i armen, heldigvis tog det smertestillende det meste af det. Jeg smed hurtigt slyngen, men armen var meget svag. Skulderen er mere kompleks end man regner, og der er mange små muskler som skal have god tid til at hele. En ledlæbe skade i skulderen, tager lang tid at komme sig over. I en lang periode efter operationen var jeg nød til at støtte armen med min anden arm, for ellers blev det for meget for armen. Det at have en ledlæbe skade i skulder er meget træls, da det gør pisse ondt, og det er svært at sove om natten, da du ikke kan ligge ordenligt.
Genoptræning af skulder
Jeg begyndte genoptræningen med bevægelighedsøvelser. Det er øvelser hvor der ikke skal bruges elastik, men kun armbevægelser. Øvelser jeg fik af min fysioterapeut, som hjalp mig igennem forløbet. De første 2 måneder gik udelukkende med bevægelighedsøvelser. Med tiden blev skulderen mere og mere bevægelig, og til sidst kunne jeg begynde på elastikøvelser, og kaste lidt med en tennisbold. Der gik der også et par måneder med, hvorefter jeg begyndte at spille håndbold igen.
Hvis du har en ledlæbe skade i skulder, er det meget vigtigt at du tager et skridt ad gangen i genoptræningen. Det er mursten på mursten. Det er 1 skridt frem og 3 tilbage, hvis du går for hurtigt frem med træningen. Skulderen skal have masser af hvile og den rette mængde træningen. Der er ikke meget plads helt i skulderen, og efter en operation er der meget væske og ømhed, som fylder godt ud. Det er blandt andet derfor at man har så ondt. Det faktisk over 2 år, før jeg ikke mærkede det til det mere, når jeg kastede. Et træningselastsik er noget alle håndboldspillere bør have, og især hvis du har en dårlig skulder.
Pause fra håndbolden
Irritation i skulderen var så stor, at jeg var nød til holde helt pause fra håndbolden. Jeg kunne selvfølgelig ikke spille lige efter operationen. Efter 2 måneder med bevægelighedtræning brugte jeg yderligere 3-4 måneder, hvor jeg gav skulderen trænede elastik øvelser og gav skulderen masser af ro. Det hjalp utrolig meget, og for at være på den sikre side, fik jeg lavet en MR-skanning af skulderen. Efter noget tid fik jeg så svar, og lægen sagde at det var groet fint sammen, og han ville ikke gøre noget yderligere. Jeg har fået trænet skulderen så godt op nu, at jeg kan kaste igen. Skulderen er næsten så god som ny.
Hvis du selv døjer med skulderproblemer/Ledlæbe læsion, eller har oplevet noget af det samme, skal du virkelig tage den tid det tager. Der er ikke nogen genvej i det her, det er en skridt af gangen. Hvis du går et skridt for hurtigt frem er de to tilbage. Brug den tid det tager, og få bygget det op, og det mere til. Vent med kampene, indtil du er 100%. En ledlæbe skade i skulder kan tage længere tid en man regner med.
Er lige blevet opereret for nøjagtig det samme. Av min arm . Den er helt svag ingen kræfter overhovedet. Masse smertestillende. Men dejligt at høre at det bliver godt igen. Det er total de samme smerter og oplevelser ( lidelser) glæder mig til min arm kommer i funktion igen. Jeg fik skaden i et baglæns fald.
Godt at høre du fik styr på din skulder og kom tilbage på banen. MEN det har været et alt for langt forløb efter min mening. Det er min erfaring at elastik træning har en meget begrænset effekt og din lange genoptræningstid støtter den påstand. Du og andre bør i stedetfor vende blikket mod træning med indian clubs. Det er en langt mere hensigtsmæssig træning med hurtigere og bedre resultater. Se mere på http://www.Newtonfitness.dk
[…] har selv haft en ledlæbe læsion i skulderen, som jeg fik i forbindelse med håndbold og alt for meget styrketræning. Her gik jeg […]