Dansk dobbelt EM-guld i strandhåndbold – en sport i langsom fremgang

Strandhandbold-bold

Kilde: Pixabay

I starten af juli blev europamesterskabet i strandhåndbold afholdt i Polen, og det endte ufatteligt lykkeligt for et lille land lige nord for Tyskland. Faktisk endte det så godt for Danmark, at både vores damer og herrer løb af med guldmedaljerne – noget, som ikke er sket før for Danmark i strandhåndboldens historie.

Alt tyder på – 7, 9, 13 – at det bliver til endnu et par lyse år for håndbold-Danmark om det er traditionel håndbold eller strandhåndbold. Deltager man i fx online betting hos 888 Sport, er de danske traditonel håndbold herrer da også favoritter til at vinde EM i 2020 med odds på 3,15, mens kvinderne regnes med i top fem til VM 2019. Men vi behøver slet ikke at vente, hvis det kribler i fingrene efter spændingen, fjernbetjeningen eller medaljerne. Her i den ‘traditionelle’ håndbolds lavsæson er det bare at kaste sig over strandhåndbold i stedet – om det så er nede på stranden eller via tv-skærmene.

Lokale turneringer pibler op på landets strande, og det kan være en god idé at tage til en af dem for at lære spillet lidt bedre at kende, før man – bogstaveligt talt – kaster sig ud i det selv. Strandhåndbold har nemlig sine helt egne regler og bevægelser, man ikke er vant til fra håndboldhallerne, der virker mere naturlige på en strand, hvor underlaget for eksempel gør dribling til noget af en udfordring. I stedet bliver spillet på sin vis mere elegant, for høje hop, hurtighed og finter bliver nærmest essentielle, hvis man skal have bolden forbi modstanderne og ind i målet. Før man kommer til piruetterne, er det dog vigtigt at have grundelementerne på plads.

Strandhåndbold kort fortalt

Strandhåndbold spilles – uden sko men måske med sokker – af en målvogter og tre til syv andre spillere ad gangen, som løbende kan skiftes ud under spillet. Banen selv er tolv meter bred og består af en spilleplads på femten meter med et seks meter langt målfelt i hver ende. Som i ‘normal’ håndbold brydes kampen op i to halvlege, men i strandhåndbold er de kun ti minutter lange hver, og det er rigeligt, når man spiller på sand. Modsat håndbold kåres der en vinder i hver halvleg, så efter første halvleg nulstilles målscoren igen. Hvis holdene står lige efter de ti minutter, spilles der videre indtil næste mål, “the Golden Goal”, og hvis holdene ligeledes vinder hver en halvleg, så stillingen er lige til sidst, ryger man ud i en straffekastkonkurrence. Der er også andre justeringer i forhold til indendørs håndbold, f.eks. fungerer udvisninger anderledes, og nogle mål tæller for to point.

Strandhåndbold vs. håndbold – fysiske forskelle

Det kan godt være, at banen er mindre og spilletiden er kortere i strandhåndbold, men du skal nok få sved på panden alligevel. Tænk bare tilbage på de gange, hvor du blev fristet til at løbe på sand. Sand er, naturligvis, en helt anden overflade at have med at gøre end den, vi finder inde i de skarpt kurerede haller. Det er i sig selv en god og sjov udfordring at skulle bevæge sig skarpt og elegant på et så blødt underlag. Du får vækket nogle muskelgrupper til live, som godt kan finde på at banke på og gøre sig bemærket også i dagene efter din strandhåndboldsintro. Sandbunden får nemlig gang i nogle dele af kroppen, som godt kan gemme sig lidt væk under mindre ekstreme forhold. Man mener i det hele taget, at motion på sand fremfor en hårdere overflade overordnet gør brug af op mod en femtedel flere kalorier for de samme øvelser.

Løb på et så usikkert underlag som sand får blandt andet gang i core-musklerne, altså ryg og mave, der skal arbejde meget hårdere for at holde dig stabilt oprejst, og kropsstammemusklerne får kun en hårdere dag på jobbet, når de skal hjælpe strandhåndboldspillere med akut at skifte retning, hoppe højt op i luften og tyre bolde afsted samtidig med, at de skal hjælpe spilleren med at holde balancen. Af samme grund får du også styrket anklerne – en fordel for alle håndboldspillere – som skal arbejde ekstra hårdt for at holde spilleren på benene.

Dine balle- og lårmuskler får sig også en workout, og specielt baglårene kommer langt mere på banen, end de gør, når man bevæger sig på andre underlag, for det er op dem at løfte dig fri fra sandet, hver gang du tager et skrift fremad. Det er hårdt at bevæge sig på sand, men sand er samtidig et langt mere skånsomt underlag for kroppen, når du falder eller lander hårdt. Af samme grund er det også lettere at kaste sig ud i visse finter og spring, for det gør ikke så meget, hvis du ender på jorden. Det kan blive helt nødvendigt med eksplosive finter, hvis man skal have bolden i mål – noget, som kan trænes på sand og senere kan udnyttes på den indendørs bane. Faktisk ses alvorlige skader meget sjældent i strandhåndbold, så der er ingen dårlige undskyldninger at hente her!


Kilde: Pixabay

De andre forskelle

Man kommer ikke uden om, at strandhåndbold er langt mindre veletableret end håndbold både verden over og i Danmark. Der kommer dog nok til at gå nogle år, før vi kan gøre os håb om at se strandhåndbold som disciplin til OL, hvor håndbold selv kun for alvor har været med siden halvfjerdserne. Modsat håndbold er strandhåndbold også et sjældent syn på sportsbettingsiderne eller i sportsnyhederne. Men mon ikke det vil hjælpe, at Danmark lige har taget dobbelt guld? Alligevel er der sket meget med sporten, siden det første EM blev afholdt i 2000, og den bliver spillet mere seriøst og taget mere seriøst som rigtig sportsgren end nogensinde før.

Som det er lige nu, fungerer strandhåndbold rigtig fint som sommerhåndbold. I lande som Danmark, hvor vi ikke helt har middelhavsagtige tilstande, får vi selvfølgelig svært ved at spille store dele af året, men om sommeren egner landets utallige sandstrande sig fremragende til et spil seriøst eller useriøst strandhåndbold. Det holder kroppen kørende, når håndbold ellers holder pause, og ikke nok med det – det opbygger kroppen, gør den mere spændstig, og får i den grad styrket nogle muskelgrupper, der også vil hjælpe dig indendørs. Frem for alt er det sjovt, så kom ud og prøv det ad!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *