Tips at løbe hurtigere som håndboldspiller

0
1251

Jeg vil i denne artikel give dig gode råd til at løbe hurtigere som håndboldspiller. Jeg har samlet alle de bedste træningsøvelser og løbetips, som hjælper dig med at få mere fart i benene på håndboldbanen.

Hvis du kan løbe hurtigere end din modstander i håndbold, har du en større chance for at vinde de individuelle kampe med modstanderen håndboldkampen, da du fx kan løbe hurtigst i kontra, hurtigste fodfinter osv. Hvis du er bagud i en håndboldkamp, kan hurtigheden også hjælpe dig med at score et par hurtige mål, så dit håndboldhold kommer tilbage i kampen. Det er generelt rigtig godt at kunne løbe hurtigt som håndboldspiller.

Husk at nogle håndboldspillere er bygget og født til at løbe hurtigere end andre. Alle håndboldspillere kan blive hurtigere. Du skal ikke tænke så meget på hvor hurtigt andre håndboldspillere kan løbe, fokuser i stedet på at blive den hurtigste version af dig selv.

Læs også vores artikel omkring som går i dybden med løbeprogrammer og håndbold.

Træn dig selv i at løbe hurtigere til hver håndboldtræning

Hvis du gerne vil blive hurtigere som håndboldspiller, skal du træne dig selv i at løbe hurtigt. Det kræver træning at blive hurtig som håndboldspiller – på samme måde som det kræver træning, hvis du gerne vil blive god i forsvaret eller god til at skyde på mål i håndbold.

Der er fx mange håndboldspillere, som ønsker at blive hurtigere i deres løb, men træner egentlig ikke så meget i at blive hurtigere, og løber kun helt igennem, når træneren siger at der skal løbes alt hvad med kan. Det svarer lidt til at få store muskler uden at løfte vægte.

Et af de bedste råd jeg kan give dig til at blive hurtigere som håndboldspiller, er at du træner dig selv i at løbe hurtigt til håndboldtræning. Din krop skal lære/øve/vænne sig til at løbe hurtigt, og du skal derfor løbe hurtigt hyppigt – til hver træning, så det kommer til at sidde på rygraden.

Det kan fx være når du løber en kontra til håndboldtræning, hvor du så løber alt hvad du kan. Det kan også være et par spurter fra den ene ende af håndboldbanen til den anden, hvor du løber alt hvad du kan.

Se mulighederne og fordelene ved at kunne løbe hurtigere – positive tanker/mindset

Et andet godt tip til at blive hurtigere er at du ændrer dit løbe hurtigt mindset. Du ændrer dine tanker omkring det at løbe hurtigt. Der er fx mange som tænker: årh nej ikke kontratræning igen, det er hårdt at løbe hurtigt osv.

Hvis du derimod tænker positivt: fedt nu har jeg muligheden for at sprinte igennem, så jeg kan blive endnu bedre til at løbe hurtigt. Hvis jeg bliver en hurtigere håndboldspiller, er der bedre chancer for at jeg kommer på førsteholdet osv. Det er langt bedre at tænke sådan på længere sigt, da det gør hele oplevelsen med at løbe hurtigt sjove og nemmere. Når noget er sjovt og nemt er der også en større chance for man gør mere af det, og du får dermed et bedre udgangspunkt til at få bedre resultater med din træning af hurtighed.

Fokuspunkt: Løbeteknik – sprintteknik

Det er rigtig godt at have fokus på din løbeteknik, hvis du gerne vil løbe hurtigere som håndboldspiller. Især løbeteknik i accelerationsfasen da håndbold er en hurtig og eksplosiv sport med korte og hurtige bevægelser.

Her er et par hurtigere tips til bedre løbeteknik, som du kan tage med til næste håndboldtræning.

  • Sørg for at læne dig fremad så meget som muligt når du løber.
  • Hold dit hoved lidt nede i starten af accelerationsfasen og før brystet og hovedet frem i takt med at du tager de første skridt.
  • Husk at bruge armene når du sprinter, før armene frem og tilbage i takt med at du løber.

Løbeteknik er en større videnskab, som alle håndboldspillere bør studere nærmere i dybden. Det vil jeg anbefale dig at gøre. Du kan læse mere om emnet her:

http://loeberne.dk/naturlig-lobeteknik-kom-bag-faenomenet-som-alle-snakker-om/

http://www.runnersworld.com/run-faster/proper-running-form

http://play.tv2.dk/programmer/magasiner/serier/sportslab/duellen-loeb-102016/

Fortsættelse følger…

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here