Nordsjælland Håndbold 2015/2016

Spillere ind:
Nicolai Pedersen, Mike Jensen, Johan Reynisson

Spillere ud:
Henrik Overby, Angu Kreutzmann

Tre største profiler fra sæsonen 2014/15:
Cornelius Kragh Aastrup, Nichlas Poulsen, Lasse Uth

Up-coming star:
Cornelius Kragh Aastrup

Trænerteam:
Ian Marko Fog / Simon Dahl / Per Nielsen

Nordsjælland Håndbold

Hvad sker der i Nordsjælland Håndbold?

Nordsjælland Håndbold har med deres direkte oprykning fra 1. division fuldført comebacket til Danmarks bedste håndboldrække efter at have været væk i bare én sæson. Sidst Nordsjælland Håndbold var til stede i det, der dengang bare hed Herrehåndboldligaen, blev det til en ærgerlig nedrykning via kvalspillet, hvor nordsjællænderne altså måtte lide den tort at ende sidst i deres gruppe.

Siden blev det altså kun til en enkelt sæson i 1. division, før Nordsjælland Håndbold i sidste sæson – ganske overlegent endda – sikrede sig adgang til Danmarks fineste håndboldselskab på ny.

På holdet finder man den garvede og sprællevende keeper, Kristian Asmussen, der ikke er bange for at flashe maveskindet efter en god eller spektakulær redning – et farverigt og inspirerende indslag i håndboldverdenen. Asmussen er dog ikke helt ung længere – dåbsattesten siger 44 år – og derfor har de i Nordsjælland også garderet sig med to yderligere keepere, i form af U21-landsholdsmålmændene Mike Jensen og Kristian Pedersen.

Derudover kan klubben mønstre stortalentet Cornelius Kragh Aastrup, der også er at finde på U21-landsholdet. Og Nordsjælland Håndbold har da også en relativt stolt tradtion for at forstre og udvikle store danske håndboldtalenter – blandt andre Mads Mensah Larsen, Nikolaj Markussen og Chris Jørgensen.

Mulighederne for overlevelse for Nordsjælland Håndbold synes lige så store som for Skive. De to oprykkere synes ligevægtige på mere eller mindre samtlige parametre. Det kan derfor sagtens blive tæt i bunden, hvor man dog alligevel må formode, at begge klubber kommer til at holde til igennem sæsonen.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here