Vippebræt / balancebræt til træning af knæ og ankler

0
1868

Måden du bruger et vippebræt er ved at stå på, hvor du så skal holde balancen. Du kan du gøre med eller uden håndboldsko. Et vippebræt bruges i de fleste tilfælde til skadesforebyggende træning og genoptræning af ankler og knæ. Et vippebræt er nemlig rigtig god til at aktivere alle de små muskler og led, som sidder omkring anklen og knæet. Det er fordi, at du er nød til at holde balancen, når du står på et vippebræt. Der sidder sådan en kugle under de fleste vippebræt, som gør det muligt at træne på denne måde. Andre vippebræt er lavet af noget blødt materiale, som også gør at du skal holde balancen, når du står på det. Abilica’s BalancePad Maxi er et godt eksempel på dette.

Mine erfaringer med et vippebræt

Jeg har selv døjet meget med mine ankler som håndboldspiller da jeg var yngre. Jeg spillede i Aab håndbold som u16 på det tidspunkt, og her tog jeg rigtig mange kilo på i kropsvægt de første 2 år. Jeg gik fra 70-90 kg i kropsvægt på 2 år, og det var fordi, at jeg begyndte at styrketræning og spise sundt, samtidig med at jeg trænede en masse håndbold. Så var jeg også lige i voksealderen på det tidspunkt, så det har også spillet lidt ind. Så jeg gik fra at være en lille spinkel dreng til en stor og stærk ung fyr, og det kunne mærkes på mine ankler. De blev tit meget ømme under og efter håndbold, og jeg fik også nogle rigtig ondt i dem. Det var fordi jeg ikke fik trænet mine ankler nok. Så er det jo klart at jeg fik ondt i dem. Men jeg vidste ikke bedre dengang. Du skal huske at håndbold generelt er hårdt for området omkring ankel/fod og knæ, da håndboldspillere laver mange retningsskifte, og kommer tit ud i positioner, som lægger et stort pres på kroppen. Hvis kroppen ikke er stærkt nok resulterer det i skader.

Løsningen på ankelsmerterne var et solidt ankeltræningsprogram, hvor jeg så købte et vippebræt og et træningselastik til at træne mine ankler. Jeg lavede ankeltræningsprogrammet ca hver anden dag ved siden af håndboldtræning og styrketræning. Der gik ikke lang tid før ankelsmerterne forsvandte, og øvelserne har så hunget ved lige siden, hvor jeg så laver dem i lidt mindre skala. Jeg laver altid øvelserne derhjemme, da jeg ikke gider at slæbe vippebrættet med til træning.

Ankeltræningsprogram til vippebræt

Håndboldspillere kan lave programmet hver anden dag. Øvelserne kan også godt bruges i forbindelse med genoptræning, her er det bare vigtigt at du lytter til kroppen og ikke går så hurtigt frem. Start derfor småt og øg langsomt mængden af træning, så anklen ikke bliver overbelastet. Hold en kort pause mellem hvert sæt.

3×30 sekunder med begge ben på vippebræt

3×30 sekunder med 1 ben på vippebræt

3×10 squat på vippebræt

3×30 sekunder med 1 ben på vippebræt, hvor du tegner alfabetet i luften med det frie ben.

3×10 med træningselastik hvor du spænder et træningselastik fast til et objekt. Så sætter du træningselastikken fast på foden, og så vipper du ellers foden frem og tilbage. Det samme kan du gøre, hvor du vipper foden fra side til side. Her er det vigtigt at du holde benet stille og kun bevæger fod/ankel.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here