Skanderborg Håndbold 2015/2016

Spillere ind:
Kristoffer Laursen, Jonas Corneliussen, Martin Mauer Larsen, Besard Hakaj, Jeppe Green, Andreas Nielsen, Jacob Aaquist, Frederik Sass, Peter Beuschau, Mikkel Boesen,

Spillere ud:
Kasper Larsen, Lars Mousing, Jeppe Krogh, Johan Hansen, Martin Risom, Kasper Kisum, Michael Pedersen,

Tre største profiler fra sæsonen 2014/15:
Lars Mousing, Morten Kirk Olesen, Johan Hansen

Up-coming star:
Jacob Aaquist

Trænerteam:
Nicolej Krickau / Aksel Nørgaard
Skanderborg Håndbold

Hvad sker der i Skanderborg Håndbold?

Skanderborg-truppen i sidste sæson må have været en hver træners mareridt – altså sådan rent skadesmæssigt. For Skanderborg-spillerne faldt som fluer i den foregående sæson, og det gjorde trænerarbejdet for Nicolej Krickau umådeligt svært. Og bare det at udfylde holdkortet blev en udfordring i sig selv.

Forhåbentlig har Skanderborgs fysiske afdeling fået rettet op på de skavanker, som spillerne måtte rende rundt med, og derfor ser vi formentlig et mandskab, der vil og kan levere bedre resultater, end de formåede i den næsten katastrofale 14/15-sæson, hvor holdet befandt sig i bunden af rækken og langt fra forrige sæsons niendeplads.

Nicolej Krickau har helt sikkert også ambitioner om mere end nedrykningskampe og triste nederlag, og derfor er han uden tvivl motiveret og ærgerrig for at viske tavlen ren i forhold til sidste sæson og i stedet fokusere på det spillermateriale, han har til rådighed til den kommende sæson.

Godt nok har Skanderborg mistet en del profiler, og det ligner derfor en forringet udgave af det mandskab, som formand Torben Væver kunne præsentere i sidste sæson. Fire-fem stamspillere fra sidste sæsons mandskab har forladt skuden og de erstatninger, som er kommet den anden vej, har ikke den samme kvalitet.

Derfor bør meget af ansvaret være lagt over på de Skanderborg-spillere, som har været i klubben over længere tid, og som kender både kulturen i klubben og ligeledes kender til Krickaus koncept. Her menes spillere som Morten Kirk Olesen, Andreas Væver og så Rasmus Kaagaard, som står foran en gennembrudssæson, hvor han – hvis han kan holde sig skadesfri – bør blive en af de store profiler i ligaen.

Hans drive, skudteknik og spilforståelse er uovertruffen, og samtidigt virker han motiveret for at komme sine skader i forkøbet via styrketræning – blandt andet har han igennem karrieren været ramt af hele to korsbåndsskader. Og det er almindeligvis noget, der tager pusten ud af enhver sportskarriere, men Kaagaard kæmper ufortrødent videre, og med en grunding forberedelse til den kommende sæson er der noget stort i støbeskeen.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here