Skjern Håndbold 2015/2016

Spillere ind:
Bjarte Myrhol, Magnus Dahl, Markus Olsson,

Spillere ud:
Kristoffer Laursen, Frederik Børm, Nikolaj Markussen, Henrik Møllgaard (udleje)

Tre største profiler fra sæsonen 2014/15:
Henrik Møllgaard, Lasse Mikkelsen, Søren Pedersen

Up-coming star:
Emil Bergholt

Trænerteam:
Ole Nørgaard / Tom Jensen

Skjern Håndbold

Hvad sker der i Skjern Håndbold?

Endelig, endelig, endelig kom sæsonen hvor Skjern Håndbold fik forløst deres potentiale til fulde og nåede de håndboldmæssige højder, som alle ved, at de kan nå. Det har i efterhånden mange sæsoner været lige ved og næsten for vestjyderne, der oftest har måttet tage til takke med bitre nederlag, frustrationer og en følelse af at evnerne rakte meget længere.

En weekend i marts vendte to håndboldkampe i Gigantium i Aalborg dog totalt op og ned på disse indtryk. Baggrunden var Final Four-arrangementet, som Skjern havde kvalificeret sig til sammen med KIF Kolding København, Team Tvis Holstebro og Aalborg Håndbold. Efter en hårdt tilkæmpet sejr over Kolding København i semifinalen, stod den i finalen på rival- og lokalopgør mod Team Tvis Holstebro.

Og det endte for Skjerns vedkommende lykkeligt, og som kulminationen på flere års stenhårdt arbejde kunne anfører Henrik Møllgaard løfte trofæet på sin gamle hjemmebane i Aalborg. Senere blev det også til et Final Four-stævne i Berlin, som resulterede i et sæt flotte bronzemedaljer, mens det i den hjemlige turnering blev til sølvmedaljer efter to finaleopgør mod KIF.

Status på truppen til den kommende sæson er, at den overskyggende profil på sidste sæsons mandskab, Henrik Møllgaard, er blevet lejet ud til de franske mestre fra Paris, som også senere har hamstret verdensstjernen Nikola Karabatic i Barcelona. Samtidig er Nikolaj Markussen smuttet til BSV, og det efterlader en relativt spinkel Skjern-bagkæde med Lasse Mikkelsen, Kasper Søndergaard, Daniel Svensson, Markus Olsson, Jacob Lyhne og alternativt Morten Balling.

Spinkel, fordi Kasper Søndergaard ikke længere er på toppen af sin karriere og døjede med diverse skader i sidste sæson. Ligeledes har Daniel Svensson også døjet med skader på det seneste og han har i flere kampe kun været i stand til at bidrage defensivt.

Hvis Skjern skal gentage sidste sæsons succeser kræver det blandt andet, at nyindkøbet Bjarte Myrhol genfinder tidligere tiders forsvarsspil, for han skal givetvis udfylde hullet fra Henrik Møllgaard ved siden af Thomas Klitgaard i midten af fireblokken. Derudover skal Søren Pedersen lægge yderligere lag på sit niveau fra sidste sæson – han kan blive nøglen til endnu en topplacering for de grønne vestjyder.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here