Sådan undgår du sygdom som håndboldspillere

Sådan undgår du sygdom

Sygdom har for alvor ramt Danmark. Jeg var med bussen her den anden dag, og der var nærmest ikke andet end folk, der hostede, og nogle der legede lidt med deres snot. Jeg fik lyst til at stige af bussen, men jeg skulle jo hjem på en eller anden måde. Jeg anbefaler, at du passer på dig selv, da du i sidste ende kan blive syg, og det går ud over din træning. Prøv og sæt dig som mål, at du ikke vil være syg hen over vinteren. Det kræver et ekstra fokus, men det betaler sig.

Hvordan holder jeg mig sund og rask?

Undgå kontakt med de syge personer. Du kan sagtens snakke med dem, hold bare en god afstand. Husk godt med tøj, så kroppen holdes varm i det kolde vejr. Det gælder også, når du er ude og løbe. Spis sundt og varieret så du får en masse vitaminer og mineraler.

sund og rask

Drik noget varmt en gang imellem, det kan være the, kakao, kaffe. Sov lidt længere, og hvil noget mere hvis du kan mærke, at der er sygdom på vej. Vask dine hænder mere end du plejer. Hvis du følger disse råd nogenlunde, kan du vinke farvel til et par sygedage. Du bliver i hvert fald mere sund og rask. Jeg har fulgt disse råd meget godt, og det er begrænset, hvor meget jeg har været syg igennem tiden.

Hvis uheldet så er ude, og du bliver syg. Så anbefaler jeg at du bliver i sengen og passer din sygdom. Det er tit sådan, at appetitten forsvinder når man er syg. Kiloerne rasler af kroppen, og vi tænker straks at alt det hårde træning er spildt. Du kan hurtigt indhente det tabte, efter en længere syge periode. Meget af det er bare væske, og mindre mad i kroppen. Selvfølgelig kan der ryge noget, men så skal du virkelig være syg.

Hvis du kan, så se at få spist noget mad under syge perioden. På den måde minimere du tab af muskelmasse. Pres dig selv og få det mad ned i sækken. Det er hårdt men for dig eget bedste.

Efter en længere syge periode plejer man at være rimelig afkræftet, og man føler at man har mistet noget styrke. Denne styrke får du som sagt hurtigt tilbage, så snart du begynder at træne. Byg ligeså stille op igen, og efter et stykke tid burde du være der, du var før sygdommen indtraf.

Til dig der vil læse mere om hvordan man holder sig sund og rask

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *