Timeoutknappen: en gadget med indkøringsproblemer

Timeoutknappen-ur-haandbold

Timeoutknappen-ur-haandbold
Kilde: Unsplash

Enhver professionel sport søger at udvikle sig, eller burde i hvert fald. Dette fører til en masse forskellige forslag, hvor nogle går igennem og andre ikke gør. Dem der går igennem kan så blive hængende eller udfaset igen, alt efter hvordan de bliver taget imod. Man ser dette i fodbold, hvor Video Assistant Referee (VAR) giver dommerne en hjælpende hånd, men også bliver anklaget for, at tage tempo og spontanitet ud af kampene. Indenfor  håndboldsporten er det selvølgelig også tilfældet, at der er udvikling.

Ændring i timeout-systemet

En af de ting der er blevet indført i håndbold, er en ændring i timeout-systemet. Før skulle en repræsentant give det grønne kort til dommerbordet for at markere for en timeout. Men i dag foregår det elektronisk, så der er en knap som enhver fra holdet kan trykke på, for at markere at man vil tage en timeout. TV2 skrev om det, da de første ligaer begyndte at bruge det. Idéen er, at alle officials på et givent hold kan trykke for at markere en timeout, og som udgangspunkt er den idé jo sådan set også udemærket. Men dette kan også medføre lidt spøjse situationer.

Når knappen bruges fejlagtigt

En sådan en udspillede sig 30. august, da Nykøbing tog imod København Håndbold. København gik ind som favoritter, hvilket man kunne se på oddsene hos eksempelvis Unibet. Nykøbing tog sejren, selvom de risikerede at blive fældet af de nye regler. For selvom en elektronisk knap lyder smart, kommer den også med et par overvejelser. En af dem er, at hvis man bruger den fejlagtigt i de døende sekunder af en kamp, så er der straffekast til modstanderholdet. Dette lyder jo sådan set fair nok, og som noget er vil afholde et hold fra at bruge den i de sitiuationer. Bare ikke fredag aften.

haandball-maal
Kilde: Unsplash

For her var København bagud 27-26, og Nykøbing var i angreb. Men så blev knappen taget i brug og spillet stoppet. Nykøbing  fik straffekast, scorede til 28-26 og lukkede kampen, alt virkede fint, altså hvis man var på den vindene side. Men så nemt er det ikke. For hele idéen bag trykket på knappen var, at hvis Nykøbing havde brændt straffekastet, så havde der været en lille mulighed for, at København havde fået bolden og haft tid til at slå en hurtig kontra og udligne til 27-27. Chancen var ikke stor, men den var der. Sagen ligger i skrivende stund hos DHF, da København er anklaget for usportslig optræden.Og her opstod problemet, for hvis der ikke var blevet kaldt en timeout, så havde Nykøbing haft bolden og kunne køre tiden ud uden de store problemer, men her blev tingene altså sat lidt på spidsen, og det udstillede også manglerne i de nye timeout regler.

Det er ikke altid at nyt er bedre. Vi er dog ikke klar til at sige, at knappen er en dårlig idé. Men ligesom VAR i fodbold og reglerne for tacklinger i NFL, så kommer det til at tage lidt tid at blive vant til for både trænere, spillere og fans.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *